
Mette har i år arbejdet rigtig meget med Rex, og har fået god hjælp af Alis Jensen, som har undervist hver uge. Derfor var det store mål da også, at sommerferien skulle krones med en tur til Herregården Hessel. Vi har sommerhus tæt på, og har i mange år haft vore heste med på sommerferie. Vi lejer en mark hos Lounsgården, og så kan vi køre ud derfra.
Det kræver ligesom så meget andet i hesteverdenen, at vi udstyrer os med en hestetrailer, som kører 2 gange frem og tilbage, da vi jo har tre ponyer, som skal med. Dernæst ud at låne en trailer, så vognen også kan komme med, og så går den første weekend i ferien jo med det.
Men tilbage til køreturen. Der er en dejlig tur gennem skov og med udsigt til Limfjorden gik turen så mod Hessel. Det blev en rigtig fin tur, som vi alle tre nød rigtig meget. Så selvom dette ikke er træning til stævner, så er det alligevel en dejlig følelse, når noget af det man ønsker sig, går i opfyldelse.
Hvor langt vi skal næste år i ferien, er endnu ikke planlagt, men et eller andet finder vi vel på.



