I al den tid jeg kan huske, har der været heste i Den gamle By i Århus. Derfor var det også med stor vemod, at jeg læste at kusk Lars Brender døde 1. august, og dermed manden bag hestene ikke var længere.
Til min store glæde var der stadig heste i Den gamle By, da jeg var på juletur deroppe. Min nysgerrighed bragte mig til at spørge en af kuskene, hvordan det nu forholder sig. Tilfældigvis er den kusk, jeg så spørger Louise Brenner, som er datter af Lars. Det viser sig så, at Lars har testamenteret alt, der ikke var tvangsarv til børnene, til Den gamle By, så hestene og hestevognskørsel fortsat kan være en del af stedet.
Det er så også sådan, at meget af familien er engageret i kørsel, således er Louise kusk derude i de travle perioder, ligesom barnebarnet Ida Brender også er løst tilknyttet. Samleverens søn Kim Jensen er sammen med Mette Hagedorn nu blevet fastansat i Den gamle By, og er således faste kuske hele året. Desværre er det ikke lykkedes at skaffe en forpagter til gården, så den er nu sat til salg, og hestene opstaldet.
Det har været helt i Lars’ ånd, at hestene skulle blive, og at de kuske, han har oplært, skulle blive på stedet. Det handler jo ikke kun om at sidde på bukken, det handler jo også om at være kundemindet og kunne lide at være sammen med de mange forskellige mennesker, der kommer.
Der skal jo også køres heste til. Det kræver jo gode og stabile heste til at køre, hvor der er så meget uro og mange mennesker. Det har Lars jo tidligere gjort med stor succes, så det er store sko, der skal fyldes ud.
Jeg er dog fortrøstningsfuld med de personer, der er tilknyttet nu, da de alle er godt oplært, og har samme tilgang til det som Lars. Det handler jo ikke kun om at køre. Dyrene skal jo også passes ved siden af, så der er også en del arbejdstimer udenfor åbningstiden.
I øvrigt kan jeg kun anbefale en tur til Den gamle By. Der er lavet nye afdelinger, hvor man i hvert fald, hvis man har min alder, kan mindes sin barndom, og se noget af det, som ikke er længere. Det sørgelige er så, at noget af det, der står i køkkenerne i 70’er hjemmene, desværre også står hjemme i mit køkken, så ved man, at man er ved at blive gammel.
