Den 24. december om morgenen fik jeg en opringning, som jeg ikke havde ønsket mig. Min gamle pony Lucas lå død i sin boks. Der er nok ingen tvivl om, at det var alderen, der havde indhentet ham, og at der ikke var flere dage til ham, men det var da en lidt trist en at holde juleaften på. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at jeg fik 14 år med en sød, sjov, uartig, drillesyg og dejlig pony. Han har gået både en-spand og to-spand sammen med Mille, og vi har haft nogle fantastiske ture sammen.
Nu håber jeg, han suser rundt derude et sted og driller nogle andre vallakker, da det altid har været hans store lidenskab. I hans verden var han nemlig ikke 1,22 men mindst 1,7, og han drillede gerne dem der var større, hvilket indimellem gav nogle knubs, men dem tog han til gengæld med oprejst pande.
