På denne dejlige 2. juni, hvor solen skinner, og det endelig er blevet varmt, kom vi ud at køre tur med Rex. Mette har brugt vinteren på at blive fortrolig med ham, og har nogle gange fået undervisning af Alis Jensen. Alis er virkelig god til at undervise på det niveau, kusken er. Mette har haft rigtig meget glæde af at have den sikkerhed, det trods alt er at have Alis ved siden af. Mette er klart blevet mere afslappet, og nyder nu turen i stedet for at være usikker på, hvad der kan ske. Rex er også blevet fortrolig med Mettes kommandoer, så det blev en rigtig fin køretur.