Lørdag den 16. september stod den på Løvfaldstur. Denne gang skulle Rex igennem Syvårssøerne (der er ikke vand i dem lige nu).
Kl. 10.30 var aftalen, at vi skulle mødes med Alis, som er den, der kender Frederikshåb Plantage som sin egen bukselomme, hvorefter der skulle spændes for, og køres ud i skoven. Der er på denne årstid lyng i hele området, så den blålilla farve stråler over hele skoven.
Vi var utrolig heldige med vejret. Solen skinnede, og det var hverken for varmt eller for koldt. Skoven viste sig fra sin bedste side, og jeg kunne plukke lidt lyng til en dørkrans, mens ekvipagen tog turen gennem skoven. Vi ønskede Alis og Mette en rigtig god tur og glædede os til at møde dem til frokost efter ca. 8 km.
Turen gik gennem skoven via Syvårssøerne, som ganske vist lige nu er tørlagte, men alligevel et fantastisk naturfænomen med lyngen på begge sider.
På turen mødte de 2 ryttere på 2 store fuldblodsheste. Det var mere end en fuldblod kunne klare. De “dansede” rundt og ville ikke forbi en lille pony, som ydermere havde en vogn efter sig. Alis bad så Mette om at stoppe, hvorefter hun gik om til Rex, så han i hvert fald stod stille. Det beroligede åbenbart de 2 fuldblodsheste så meget, at de kunne komme forbi. Rex forstod ikke noget som helst af det, men som vi siger, har han heldigvis et ben i hvert hjørne, og dem står han tilsyneladende rigtig godt på. Det er en fornøjelse, at vi er nået dertil med ham. Det er helt sikkert en stor del Alis’ fortjeneste, som har undervist Mette gennem lang tid. Selvom Rex ikke umiddelbart skal bruges til stævner, er dressurtræning jo en vigtig del af det at kunne styre hesten.
Midtvejs på turen, står Jan og undertegnede så klar med en lille frokost. Denne gang stod den på kyllingespyd, frikadeller, skinke muffins, 24 timers salat, pastasalat, brød og så en lille kage til at slutte af på.
Alis’ mand, mor og søster havde heldigvis lyst til at deltage i frokosten, så det blev en hel lille familie frokost. Mens Rex stod ved træet, kom en familie med en lille dreng, som aldrig havde mødt en hest før, så han fik lige lov til at mærke, hvor blød en heste mule kan være. Det er det, man kalder miljøtræning for både barn og hest.
Efter frokosten blev det så lige tid til, at Rex også skulle have lov at græsse lidt.
Efter endt frokost gik turen tilbage. Denne gang en anden rute, som var knap så anstrengende for Rex, men han gjorde det virkelig godt, og trak bare igennem alt, hvad de bad ham om. Det var en rigtig dejlig tur, og vi glæder os allerede til den forventede forårstur i 2024.
